byer

Vi har nok alle på et eller andet tidspunkt stået ved et by- eller vejskilt og undret os over, hvorfor denne by har fået netop dette navn.

  • Frederiksborgvej 10 kort efter at købmand Sahl havde lukket

    Allerød

    Nævnt første gang i kilderne 1260 som Alryth. Forleddet Al- er det gamle navn for elletræ, og –rød betyder “rydning” — altså elletræsrydning. .

    Se kort over Allerød ejerlaug

  • Bastrup Ruin set mod Bastrup

    Bastrup

    
Af mandsnavnet Basti. Endelsen er torp = bebyggelse

    Bastrup

  • Blovstrød ny og gamle skole

    Blovstrød

    Blovstrød nævnes første gang i 1265 som Blaustruth. Forleddet består af et mandsnavn, Vesti med foransat blá = sort, hentydende til sort hår; -rød = rydning. Altså “Sorte-Vestis rydning”.

    Blovstrød

  • Grønnegade Mejeris lastbil ca. 1920

    Grønnegade

    
Grønnegade Huse nævnes i 1660. Af grøn og gade. I en række købstæder kaldes bebyggelser på grænsen mellem by og land for Grønnegade. Det er muligvis dette navn, der er lånt.

    Grønnegade

  • Grænsen mellem Børstingerød (tv) og Hammersholt (th)

    Hammersholt

    
Nævnt første gang 1308. Navnet kommer af Hammer = en høj stenet bakke; f.eks. som Hammeren på Bornholm. –holt = skov.

  • Hestetangs Mølle

    
Nævnes 1460 Hæstonggs Mølle. Muligvis af ordet hæs (korn- eller høstak) eller hessel = hassel og tange i betydningen landtange.

    Se kort

  • Postkort Høveltelejren 1915

    Høvelte


    Først nævnt 1346 Høholt. Kommer af navneordet høj, der i dialekt udtales höw´ eller tillægsordet høj. Endelsen er holt = skov.

    
Læs om hvordan Ludserød blev til Høvelte.

  • Tørvegravning i Kattehale Mose 1912

    Kattehale


    Kommer af plantenavnet Kattehale, der er fællesnavn for en del planter, hvis vækst eller blomsterstand har en fjern lighed med en kats hale.

    Se mere

  • Tornagergård ved Kettingevej 2 mens vejen stadig gik lige forbi haven

    Kettinge

    
Nævnt første gang i kilderne i 1346 Kyætinge. Antagelig afledt af Kætte, der på sjællandsk dialekt betyder “en smal krog” eller “indelukke”. Det kan også være en sideform til Kattinge, der indeholder slægtsnavnet Kættinger.

  • Kirkeltevej 53 og 55

    Kirkelte


    Nævnt første gang 1285 Kirkijholt. Kommer af kirke, men der har aldrig været en kirke i Kirkelte. Vor Frue Kirke i København har i 1285 haft andel i skoven. Holt = skov.

  • Kollerød


    Nævnes 1274 Collæruth. Forleddet er det gamle danske mandsnavn Kolli, der kommer af “hoved”. -rød = rydning.

    Se mere

  • Lereltebøgen Tokkekøb Hegn

    Lerelte

    
Nævnes i 1682 som Lerrelt. Sammensat af ordet ler og -elte = holt = skov.

    Læs mere om Lerelte

  • Lille-Sverige

    Nævnes 1898. Sandsynligvis på grund af de mange svenskere, der arbejdede på Hammersholt Teglværk.

  • Lillerød luftfoto - ca. 1955

    Lillerød


    Nævnt første gang 1374 Lillarødh. Navnet betyder enten “den lille rydning” eller er sammensat af person-tilnavnet Litle – den lille. -rød = rydning. 
Hvorfor Lillerød Station blev til Allerød Station .

    Mere fra Lillerød

  • Ludserød

    
Første gang nævnt 1266. Forleddet kommer sandsynligvis af helgennavnet Lucius eller kvindenavnet Lucia, og -rød = rydning. Ikke desto mindre blev Ludserød i 1922 officielt erstattet med Høvelte

    
Læs om hvordan Ludserød blev til Høvelte.

  • Lynge

    
Nævnt første gang 1085 Liungaherathi (Lynge Herred). Navnet betyder “Samling af Lyngplanter” – “Lyngbevokset Strækning”.

    Læs mere om Lynge her

  • Røgle


    F.eks. i Røgle Bakke. “Langstrakt, lav forhøjning” eller “den midterste og højeste del på en ager”.

  • Uggeløse by mod øst - ca. 1956

    Uggeløse


    Nævnt første gang 1252 Vgalose. Som alle andre stednavne med endelsen -løse er forleddet Ugge- vanskelligt at tolke. Det kan muligvis betyde “finne på en fisk” eller “takket tandstump” – men et er sikkert, det er aldrig et mandsnavn (iflg. Dansk historisk Opslagsværk.) Endelsen betyder muligvis “fugtig eng” eller “græsgang”.

    Læs mere om Lynge-Uggeløse for 100 år siden

  • Vassingerød Bygade 11 og 13 th. først i 1950'erne

    Vassingerød

    
Nævnes 1285 Vassingruth. Forleddet er et slægtsnavn Vatsinger, dannet af personnavnet Vatsi. -rød = rydning.

    Se fotos fra Vassingerød

  • Mosevang 13 - luftfoto med Vrålyngen 22 nærmest og Vandkærgård tv. -  1950'erne

    Vrålyng

    
På dialekt Vråliong. Af vrå = krog, hjørne, brugt om afsides liggende steder. Efterleddet er plantenavnet lyng.