Det har måske undret nogle, hvorfor Lillerøds hovedgade og Allerød kommunes eneste gågade, hedder M.D. Madsensvej?

Hvem var denne Madsen?

Vejen er opkaldt efter grosserer Mads Danielsen Madsen (1842-1923), der blev født i Fabjerg sogn i Lemvig kommune den 1. december 1842. Han var søn af en husmand, så man kan godt sige, at han kom fra små kår, men ved dygtighed og sparsommelig-hed fik han tjent en mindre for-mue ved bl.a. at sælge finsk smør. 

Han købte gården ’Hvidesten’ i Lillerød landsby i 1895 og solgte den igen i 1903, og i stedet købte han den lille ejendom på Irisvej nr. 3, som FDF´erne senere døbte Irisgården efter vejnavnet.

Dengang var der åbne marker mellem Lillerød station og Lille-rød landsby ved kirken, og hvis man skulle med toget, måtte man køre hele vejen ad Frederiksborg-vej til Pr. Valdemars Allé og vi-dere ad Stationsvej langs med jernbanen. Der var endnu ingen viadukt – den kom først i 1933, da DSB anlagde dobbeltsporet.

Hvis man derimod var gående, kunne man skyde genvej ad Mad-sensvejs ’forgænger’, der var en kroget markvej. Den gik fra Frederiksborgvej, hvor Lilledal i dag munder ud (Rema1000-hjørnet), forbi de to stråtækte huse (Irisvej 3 og Lilledal 6) og videre til Nor-dre Jernbaneovergang og mod Horsemosen (ad den nuværende Tokkekøbvej). Lige før banen stødte stien til Stationsvej.

Madsen kunne se mulighederne i at udstykke jorden og anlægge en rigtig vej mellem Frederiksborgvej og stationen, og som det første byggede han en villa til sig selv. Den kom til at hedde ’Land-ro’ og stod færdig i 1904, dér hvor Bønnelykkes Farvehandel ligger i dag (nr. 12).

Madsen var i 1877 blevet gift med Marie Nord. De fik ingen børn, men til gengæld havde de en plejedatter.

Madsens var venlige mennesker. En tidligere tjenestepige (fru An-dreasen) har fortalt til Pers Las-sen, (der indsamlede lokalhistorisk materiale i 1960’erne og 1970’erne, før LAFAK kom til) at hun kun med glæde mindedes de fire år fra 1914-1918, hvor hun tjente i Villa Landro.

– ’Madsen var lille og væver, var hyggelig og fornøjelig. Han var også meget påpasselig og ville gerne være overalt. Han og karlen Jacobsen passede haven, og hestepærerne på vejen blev sam-let op til rosenbedene. Om fredagen plejede Madsen at tage til København bl.a. for at sælge æg og af og til duer, som de havde mange af.’ 

At Madsen var en venlig person, er der ingen tvivl om, og han var også god mod dyr, som det frem-går af en ’købekontrakt’ som fin-des hos LAFAK. Ole Bendtsen på Vråholmsminde købte i 1916 en hest af Madsen på følgende betingelser: ’Til Ole Bentsen sæl-ger jeg M D Madsen en rød ho-pe til kr. 800, på følgende betin-gelser: Her Bentsen forpligter sig til at behandle dyret godt i alle henseender, dels at holde den i god og forsvarlig foderstand og omhyggelig ved brugen, desfor-uden må hesten ikke sælges til nogen, når den ikke længere kan udføre sit arbejde skal den slag-tes, og forinden indbrændes i ho-ven, og efter slagtningen skal ho-ven leveres til Madsen. Hesten er indskreven til Militæret, men Madsen betaler købesummen kr. 800 tilbage, såfremt de forlanger den udleveret.

Lillerød den 21. august 1916

Ole Bendtsen   MD Madsen