Et af motiverne i Lokalhistorisk Arkivs billedlotteri forestiller en kirkelignende bygning med tårn og gotiske vinduer. Den ligner ikke umiddelbart en af Allerød Kommunes fem kirker, men hvad er det så?

Det er såmænd et hønsehus. Det blev bygget i 1928 på Øxenholm i Kattehale og skabte stor forargelse i samtiden.

I Blovstrød-pastoren, August Andersens udklipsbog, har vi fundet et udklip fra Berlingske Tidende, hvor man under overskriften ”En utrolig Smagløshed” kunne læse følgende:

”Paa et af Kattehales højeste Punkter er der i disse dage blevet opført en Bygning, hvis stil i forbindelse med den brug, der skal gøres af den, er af en saadan Art, at man med et mildt Udtryk maa forbavses. Det drejer sig om et Hønsehus, som en københavnsk Grosserer for et par tusinde Kroner har ladet bygge, og det er opført som en Miniature-Kopi af en bestemt jysk Kirke, opført i Træ med rødt Teglstenstag. Taarn og Vindfløj, buede Korvinduer osv. Den eneste Afvigelse er vist, at Taarnet vender mod syd i stedet for, som det jo ellers er Skik, mod vest. Og saa har Bygningsværket ikke den fulde Højde for en Kirke, men til Taarnspidsen skal man dog op i 14-15 Alen. Udenfor ligger en Samling Figurer, som i sin Tid er forfærdiget i Ler paa Blovstrød Teglværk og siden brændt. De danner tilsammen en Gengivelse af en af de skønneste Fortællinger fra Jesu Liv: Fortællingen om Jesus, som velsigner de smaa Børn. Hvordan denne Gruppe skal anvendes vides ikke.

Der eksisterer saavidt vi har kunnet faa oplyst intet, som kan forbyde bemeldte Mand, at lade denne Bygning opføre, men Egnens Befolkning staar selvsagt med blandede følelser overfor dette mærkelige Bygningsværk”.

Dagen efter fortæller samme avis, at menighedsrådet i Blovstrød enstemmigt har vedtaget at skride ind. Sognepræst August Andersen i Blovstrød skulle overbringe grosserer Reffs en mundtlig henstilling fra menighedsrådet, der ønskede, at ”kirken” i stedet kom til at tjene et mere passende formål, nemlig som rum for kirkelige møder for beboerne i Kattehaledistriktet.

Også grosserer Reffs kom til orde i avisen. Han fortalte, at forargelsen var helt hen i vejret, idet den byggede på misforståelser. ”- Det hele stammer sikkert fra de ovennævnte Figurer, udtaler Hr. Reffs. Jeg fik af Teglværket foræret en gammel Altertavle, brændt i Ler, og det var meningen at opsætte den over Kaminen inde i en af mine Stuer, men Gruppen var baade for tung og for stor, og jeg har derfor ladet den ligge udenfor. En af Dagene bliver den kørt tilbage til Teglværket. Det har aldrig været Tanken, at anbringe den i et Hønsehus.”

Det var ifølge grossereren også en misforståelse, at hønsehuset var kommet til at ligne en kirke. Tårnet var et udsigtstårn, som tømrerne fejlagtigt havde udstyret med spidse gotiske vinduer. Grossereren erkendte, at tårnet, når det stod umalet, måske godt kunne minde om et kirketårn, men ”nu bliver det malet rødt og grønt, og i Spiret er der en forgyldt Vejrhane”.

Der kom ikke mere ud af den sag. Hønsehuset blev malet, hønsene flyttede ind og sindene faldt til ro. Og ”kirken” ligger der den dag i dag på bakken i Kattehale.