Tirsdag den 27. januar 1767 var der barnedåb i Blovstrød kirke. Præsteparret Niels Hansen Møller og Karen Nielsdatter Basse, der var tiltrådt to år tidligere, skulle have døbt deres førstefødte, der skulle hedde Johanne Christiane.

Deltagerne ved dåbshandlingen var ikke helt almindelige. Den lille pige blev således ”holdt over Daaben af hendes højgrevelige Naade Grevinde Stolberg paa Rondsted”. Fadderne var ”Comtesse Henr: Katharine Stolberg, Grev Christian Stolberg og Grev Friderich, Hr. Clauswitz Greverners Hovmester på Rondsted og Jomfru Johanne Christiane Basse sammesteds”.  

Carl Christian Clausewitz var grevernes huslærer og mentor, tysk præstesøn og pædagog. Johanne Christiane var nærmeste søster til Karen Nielsdatter. Alle kom fra Rungstedgaard, idet Johanne Christiane ifølge kirkebogsoplysningerne ved en barnedåb i Birkerød samme år var grevindens kammerjomfru. Det er formentlig hendes stilling den yngre søster Rosine overtager i 1768, da Johanne Christiane bliver gift og flytter til København. 

Også ved præsteparrets anden dåb i 1769 kom alle fra Rungstedgaard: Komtesse Augusta Louise Stolberg bar barnet, og grev Frederik Stolberg og Clausewitz, samt præstefruens næstyngste søster Rosine Nielsdatter Basse var faddere. Ved de følgende syv børns dåb var der ingen med fra Rungstedgaard. 

For at forstå disse særlige dåbshandlinger skal man formentlig sætte dem i relation til de stærke strømninger, der på dette tidspunkt var i Europa inden for religion, litteratur, filosofi og digtning. Specielt havde pietismen vundet indpas; men også en udbredelse af Brødremenigheden Herrnhuterne fandt sted med stor tilslutning. Selv vor konge Christian 6, der tiltrådte i 1730, var tiltalt af disse strømninger og støttede dem.  

Den herrnhutiske vækkelse opstod i 1727, stiftet af Nicolaus Ludwig von Zinzendorf i Sachsen. En flok ”brødre” fra Østeuropa (Böhmen eller Mähren), der flygtede fra deres katolsk dominerede hjemegn, fandt asyl på Zinzendorf’s gods og dannede med ham brødremenigheden. Kolonien kaldtes derefter Herrnhut.  Zinzendorf reagerede imod de strenge pietistiske retninger og lagde vægt på et følelsesbetonet, evangelisk kristendomssyn. Han ønskede at samle tilhængere fra forskellige kirkesamfund, uden at de skulle forlade deres egne kirker. Brødremenigheden udviklede sig imidlertid hurtigt til at blive en selvstændig evangelisk kirke med en omfattende missionsvirksomhed i Europa, Vestindien, Amerika og Grønland. 

Netop præstefamilien i Blovstrød stammede fra en aktiv fortaler for de herrnhutiske tanker, nemlig præsten Niels Pedersen Basse. Han virkede fra 1739 til 1767 i Sønderby sogn på Fyn og var gift med rådmandsdatteren fra Nyborg, Giertrud Kathrine Fibiger. Han havde bl.a. etableret skole for piger - herunder for sine egne fem døtre - hvortil der blev indkaldt lærere direkte fra Herrnhut. To af døtrene blev gift udenlandsk med mænd af herrnhutisk orientering.

Blovstrødpræsten Niels Hansen Møllers svigerfamilie 

Den ældste datter Karen blev fra 1765 præstefruen i Blovstrød, og fra hendes faders død i 1767 finder vi tre af hendes andre søstre: Johanne Christiane, Rosine og Giertrud Catharine dels på Rungstedgaard og dels i Blovstrød præstegård. Men også moderen flytter hertil. Giertrud Catharine bemærker således i sine erindringer gengivet i Nachrichten Brüder-Gemeine (Brødremenighedens Efterretninger) i 1824, at hun i 1766 ”forlod mine forældres hjem og flyttede til min ældre søster, hvis mand var præst i Blaustrød”, og hun skriver videre, at efter faderens død i 1767 ”tog også min moder til Blaustrød”. Allerede i 1768 giver moderen hende som 14-årig lov til sammen med den otte år ældre søster Dorthe at flytte til Brødremenigheden i Zeist i Holland, hvorfra hun efter to uger fortsætter alene til Neuwied. Som 25-årig bliver hun gift med en af menighedens brødre og sendt videre til en enhed af brødremenigheden i Montmirail i Schweiz. 

Også præsten Niels Hansen Møller selv synes at have hørt til kredsen om herrnhuterne. I en slægtstavle for en kaptajn Carl Nicolaus Christian von Kühle oplyses, at von Kühle i 1781 køber Sandholm i udkanten af Blovstrød, og der peges på, at det bl.a. er en fordel, at han herved er ”tæt ved den kendte herrnhutiske præst i Blovstrød Niels Hansen Møller.” Bemærkningen oplyses at være skrevet af en professionel slægtsforsker sidst i 1800-tallet. Kaptajn von Kühle står fadder til præstefamiliens sidste barn i 1785. 

I 1766 købte den holstenske grevinde Stolberg Rungstedgaard, efter at hendes mand, Christian Günther greve af Stolberg, var død. Hendes fødenavn var Christiane Charlotte von Castell-Remlingen, og hun var grandkusine til Christian 6’s dronning, Sofie Magdalene. Christian Günthers far var grandfætter til grev Kristian Ernst von Stolberg, der var fætter til Christian 6 og ansat af ham som geheimeråd. Christian Günther fik gennem ham stilling som kaptajn i livgarden i København. Han fandt dog ikke denne stilling tilfredsstillende og blev af kongen tilbudt jobbet som amtmand i Segeberg i Holsten. Fra 1756 ansætter enkedronning Sofie Magdalene ham som rådgiver og overhofmester ved hendes drift af Hørsholm slot. Det var under hans påvirkning, hun som den første herhjemme frigjorde sine bønder fra hoveriet og lod dem overtage deres fæstegårde. I taknemmelighed lod hun i 1766 rejse en endnu eksisterende obelisk for at mindes Stolberg. Denne ansættelse og de meget nære forbindelser til kongehuset betød, at familien Stolberg havde deres gang i København og specielt i området omkring Hørsholm, som Christian 6 og Sofie Magdalene særligt yndede. 

Første søndag efter påske i 1766 blev grevesønnerne Christian af Stolberg og Frederich Leopold af Stolberg og deres søster grevinde Henriette Katharina af Stolberg alle tre konfirmeret i Blovstrød kirke, og året efter konfirmeredes den anden søster komtesse Augusta Louise af Stolberg. Samtidig konfirmeredes Giertrud Kathrine Fibigers yngste datter Giertrud Catharine Basse. Det er bemærkelsesværdigt, at det skete i Blovstrød kirke, da Rungstedgård dengang hørte til Birkerød sogn.