artikkel
Allerød
og Blovstrød Teglværker
Artikel af Birthe Skovholm, bragt i Nøglehullet.
Begge teglværker udnyttede den gode ler, der var så meget af i vores område. Først gravede man ler tæt på teglværkerne, men efterhånden måtte man længere og længere væk for at finde leret. Der blev anlagt lange tipvognsspor til tipvognstogene gennem Sønderskov og Ravnsholt til Bregnerød (Allerød Teglværks nu fredede lergrav, hvor Allerødtiden første gang blev påvist) og til Vassingerød, hvor begge værker havde lergrave. Tipvognstogenes tracéer kan stadig ses mange steder - nu som cykel- og gangstier.
Både AT og BT havde i mange år hver et sidespor fra Nordbanen og en Stationsmester ansat af DSB, som sørgede for, at godstogene, der hentede de færdige mursten og tegl, kom rigtigt ind i køreplanen på Nordbanen. Mursten og tegl skulle bruges til bl.a. etageejendomme på Østerbro, Københavns Hovedbanegård og mange andre byggerier.
Teglværkerne lukker
Allerød Teglværk lukkede i 1965 og blev nedrevet 1966. Blovstrød Teglværk lukkede ned i flere tempi fra slutningen af 1950’erne, hvor ringovnen (Hoffmannovnen) blev nedrevet, derefter fulgte lukningen af langovnen i 1968, og Pottemageriet, hvor der blev brændt blådæmpede sten og glaserede tagsten, lukkede endeligt i 1982. Skorstenen på Blovstrød Teglværks langovn blev sprængt i 1980 (i tredje forsøg!)
Allerød Teglværk - luftfoto 1952
Blovstrød Teglværk. Foto: Sylvest Jensen ca. 1935
Fremstilling af mursten og tegl
Både Allerød og Blovstrød Teglværker brugte ler, der var aflejret i issøer i slutningen af den sidste istid, til deres teglprodukter.
Lergravning
I de første mange år gravede man leret op ved håndkraft og læssede det på tipvogne, som et lille lokomotiv kørte hjem til teglværket. En arbejder fik 1 kr. for at fylde en tipvogn pr. håndkraft. Senere gik man over til gravemaskiner og lastbiler.
Æltning
På teglværket æltes leret, småsten knuses i valser og større sten fjernes. Her kan lerets konsistens også justeres enten ved at tilsætte vand eller tørt lerpulver af knust råler.
Formning
Håndstrøgne sten bliver lavet i en våd træform uden bund med plads til to mursten. Håndstrygeren klasker en klump blødt ler ned i hvert rum og stryger den overskydende ler af med hånden eller et træstykke. Herefter vendes de to sten ud på en træplade (en lap), og det hele sættes til tørring.
Maskinstrøgne sten bliver lavet i en maskine, der fungerer som, en kæmpe kødhakkemaskine - ligesom, når man laver vaniljekranse til jul. Men i stedet for dej i stjerneform, bliver leret presset ud af mundstykket i en lang ’lerstreng’ i stenens længde og bredde (plus lidt til svind i tørring og brænding). På et afskærerbord bliver ’lerstrengen’ skåret i længder til mursten. Der kan sættes forskellige mundstykker på strengpressen, så man også kan lave f.eks. drænrør eller tagsten.
Tørring
De rå sten skal nu tørres i tørreladerne inden brændingen. Normalt er vandindholdet i nylavede produkter 20-30 vægtprocent.
Brænding
Når stenene er tørret stables de op i et af ovnens kamre, og de opvarmes til mellem 950° og 1.050° - alt efter lersort. Før i tiden fyrede man kun med kul, senere med olie, og i dag bruger man naturgas. Under opvarmningen sker der en række kemiske reaktioner, hvorved lerpartiklerne kittes sammen (sintrer). Både tørring og sintring bevirker et svind. Når den ønskede temperatur er nået, stoppes brændingen, og stenene køler af. Hvis temperaturen i ovnen bliver for høj (1.000°-1.100°), er der risiko for, at leret smelter, og stenene brænder sammen til en ’kat’.
Bloustrød Teglværk - Maleri fra arkivets samling