ERINDRINGER OM ALICE BUCHHAVE

I tilknytning til den nyligt afholdte mindeudstilling med Alice Buchhaves værker på Kirkehavegaard vil jeg prøve at for tælle lidt om mine erindringer om Alice Buchhave.

Min familie var nabo til Buchhave i Kirkevænget. Mine søskende og jeg stod nogle gange model for Buchhave, og hun var vores dygtige lærer i formning på Lillerød skole.

Først og fremmest husker jeg Alice Buchhave som et hjertens kært og meget engageret, kunstnerisk menneske. Vi kunne vældig godt lide hende, og hun kunne vældig godt lide vores familie, som gradvist voksede fra 4 til 7 personer. Vi boede i Kirkevænget 3 i stuelejligheden til venstre, og Buchhave boede i stuelejligheden til højre. 

Alice Buchhave fulgte os børn, når vi legede i sandkassen lige uden for hendes vinduer og terrasse. Selvom det nok ikke altid gik helt stille af, så generede det hende ikke. I de første år var sandkassen lavet af store betonrør, som senere blev erstattet af en lidt mere venlig udgave med trækanter.

Alice Buchhave blev inspireret af at se os børn lege i sandkassen. Og hun påbegyndte forstudierne til det, der endte med at blive skulpturen ’Børnegruppe’ foran Lillerød Skole.

Buchhave spurgte vores mor, om hun måtte bruge os børn som modeller. Og det måtte hun selvfølgelig gerne. Også nogle af de andre børn fra Kirkevænget var modeller for Buchhave. Vi kom på skift ind hos hende, og vi blev så placeret i nogle stillinger, som vi skulle forholde os helt stille i, mens hun tegnede eller modellerede. Hun spurgte ind imellem, om vi kunne holde stillingen, eller om vi var trætte og ville have en pause. I pauserne fik vi en kop varm kakao og vist nok chokoladekiks.

Det var gennem flere år, at vi var modeller for Alice Buchhave, hvor der blev tegnet nye skitser og modelleret. Vi kunne nok ikke lige forstå, hvorfor det samme skulle laves om og om igen, men Buchhave havde selv en fantastisk tålmodighed og var altid i højt humør, når hun arbejdede med sin kunst. Efterhånden blev der lavet flere lerfigurer med børn, der legede i sandkassen.

Børnegruppen - Legende Børn

’Børnegruppen’ blev lavet i flere udgaver, - heraf én med hele seks børn og en hund. Den endelige udgave med fire børn tog efterhånden form. Vores mor fik en miniudgave med fem børn foræret af Buchhave som tak for vores indsats som modeller.

Vi søskende har diskuteret lidt om hvem af os, der er med i den endelige udgave af ’Børnegruppen’. Sagen er, at Buchhave jo ikke har lavet figurerne som portrætter af børnene. Hun har brugt sin kunstneriske frihed og har vist endog kombineret dele af flere af sine modeller. For eksempel mener vi, at pigens overkrop er Dorete Finsrud, den er så kombineret med lillesøster Dortes underkrop. Den største dreng er nok mig i en tidlig alder, mens Dortes underkrop er modelleret flere år senere. Den liggende dreng er vist bror Holger i en tidlig alder, det er i hvert fald hans bagdel. Den stående dreng en nok bror Steffen eller nu afdøde bror Martin eller en kombination af dem begge eller måske endog med en helt tredje.

Knud Rasmussen

Min sidste modelopgave for Alice Buchhave var, at jeg skulle stå model som polarforskeren Knud Rasmussen. Buchhave ville deltage i konkurrencen om at skabe et monument for Knud Rasmussen, der skulle stå på Kystvejen på Hvidørepynten. Hun sagde, at min skikkelse mindede meget om Knud Rasmusen, selv om jeg kun var 16 år.

Buchhave havde lånt en rigtig polarslæde og polartøj til mig, og jeg skulle stå model på slæden. Det var godt nok varmt i den mundering, selvom havedøren var åben. Polarslæden fyldte det meste af hendes stue, der jo dengang var hendes atelier.

Desværre vandt Buchhave ikke konkurrencen, men hun blev vist nummer to og fik et præmiebeløb for det.

ATP

Den sidste gang, jeg mødte Alice Buchhave var i ATP, hvor jeg havde mit arbejde i 34 år. Buchhave havde solgt et af sine værker til ATP, og hun var bare så stolt og glad.

Værket skulle opstilles i den nyindrettede hovedindgang, og det var en stor anerkendelse, for ATP var meget bevidste om indretning af lokaler og kunst.