Efterlysninger

Under foredraget i LAFAK, den 1. februar om Allerøds teglværker, henvendte en af tilhørerne sig til Steen Andersen med en spændende iagttagelse:

På en rejse til Sct. Croix i Dansk Vestindien for en halv snes år siden havde han observeret en bunke mursten stemplet Blovstrød Teglværk.

Hvordan det kunne hænge sammen måtte selvfølgelig undersøges nærmere, og vi har derfor i al hast kontaktet nogle eksperter om spørgsmålet. Det er foreløbigt blevet til et lille, men fængslende indblik i et hjørne af den danske kolonihistorie, som vi forlods intet kendte til. Nemlig en bygningskultur som udfoldede sig over et par århundreders kolonitid, og som stadig er så synlig i Dansk Vestindien. En kultur, hvor bygherrer, arkitekter, håndværkere og efterhånden også uddannede slaver bebyggede kolonien i en helt egen stil præget af danske håndværkertraditioner, men også tillempet koloniens særpræg. Og – nu til vores emne – hvor byggestenene helt overvejende var tegl bragt til Vestindien fra Danske teglværker.

I starten drejede sig ikke mindst om de såkaldte Flensborg Sten fra det klassiske teglværksdistrikt omkring Flensborg Fjord, og deres mål og størrelse kom til satte standarden for brugen af teglsten fremover. Ofte blev stenene sejlet ud som ballast i skibene og aflæsset på øerne, mens melassetønder blev stuvet som ny ballast på hjemfarten til Europa. Men efterhånden kom der også sten fra en hel del andre teglværker.

Hvornår Blovstrød-sten træder ind i den forretning, ved man dog ikke, men det kunne være spændende at finde frem til lidt mere herom. Det kan i den forbindelse nævnes, at blandt de få stemplede mursten, der kendes fra Dansk Vestindien, har Jørgen Berthelsen, Nivå Teglværk, fundet en stemplet Frederiksholm. Frederiksholm omfattede en gruppe af Nordsjællandske teglværker, hvori også Blovstrød Teglværk en tid indgik, og stenen kunne altså stamme fra Blovstrød. Men da fra en langt senere produktion og sending.

For at komme lidt længere i jagten på Blovstrød stenens historie vil vi meget gerne i kontakt med finderen, der gav oplysningen ved foredraget, men desværre fik vi ikke skrevet hans kontaktoplysninger ned. Vi vil bl.a. gerne vide lidt mere om murstenens udseende og stemplets form. Om findestedet og om muligt om den eller de bygninger, hvorfra murstenen stammede. Eventuelle fotos ville være et scoop. Ud fra dette kan vi måske komme lidt nærmere på tidslinjen for murstenens fremstilling og historie fra leret blev gravet over brændingen og sejladsen til Vestindien indtil bygningen blev sat op.

Hvem er forfatteren?

Nedenstående sang blev sunget i Lynge Kirke ved mindegudstjenesten i anledning af 10-året for Befrielsen den 4. maj 1955.
Kenden du forfatteren til sangen, hører vi meget gerne fra dig på mail eller telefon.

4. maj

(Mel.: Hvorledes skal jeg møde…)

Det var ved aftenstide

en forårskvæld i maj –

og vårens blomster blide

just havde lukket sig –

Da over hav og strande

et budskab fløj så vidt

og meldte Nordens lande:

at Danmark nu var frit.

Først var der ganske stille

i alle danske hjem,

men så brød glædens kilde

af hjertedybet frem.

En jubel uden lige

steg op fra borg og hus

og fyldte Danmarks rige

med takkesangens brus.

Thi endt var trængsels dage.

Den tabte friheds skat

Gud gav vort folk tilbage

hin skønne forårsnat.

Han vendte sorg til lykke

i Danmarks skæbnestund.

Lad os da trøstigt bygge

på ordets klippegrund.

Vi mindes vore døde

fra frihedskampens år.

I livets morgenrøde

de fik så dybe sår.

For frihed, ret og ære

de ofred´ liv og blod,

gav os det kald at bære

den arv de efterlod.

Vor tak til Gud skal stige

fra hjertets dybe grund

for gaven uden lige,

vi fik en forårsstund,

da lys i mulm Han tændte

og brød vort trældomsåg

og atter bladet vendte

i Danmarks sagabog.

Frederiksborg Amts Avis skrev den 5. maj 1955 følgende om mindehøjtideligheden:

'Lynge. Over 400 mennesker overværede Baalfesten i Lynge. Aftenen indledtes med en Takke- og Mindegudstjeneste i Lynge Kirke, som var fyldt til sidste plads.
Kirken var pyntet med levende Lys og Grønt og to Dannebrogsfaner paraderede under Gudstjenesten.
Pastor Egede-Jensen talte udfra ordet: "Herren har gjort store Ting mod os". Kl 21 samledes man paa Skolepladsen i Uggeløse og Idrætspladsen, hvorfra der begge Steder afgik Fakkeltog som samledes ved De gamles Hjem i Lynge og i samlet Trop afgik derfra og til Baalfesten paa Vejrmøllebakken. Her holdt Lærer Dahl, Bastrup Baaltalen og Pastor Egede-Jensen afsluttede aftenen.'

Trods den fyldige omtale nævnes intet om mindesangen.